Når det sensitive menneske lukker døren og med sin energi stille men meget beslutsomt siger "nej tak", så er der noget helt fundamentelt der ændrer sig i rummet og i relationen.
Ingen kan styre andres energi og humør med mindre man giver dem adgang. Sensitive mennesker står ofte igen og igen med den opgave, at se klart med det indre blik, hvilke adgange og partoutkort, man uden at være helt klar over det, er kommet til at give andre.
Jeg kan huske en af de store personlige opgaver, jeg mødte for 4 år siden, da jeg slog pjalterne sammen med en sensitiv (og stærk) hest. Jeg opdagede konsekvensen af, at jeg altid var åben, altid mærkede den anden, altid ville det bedste for alle, og jeg så på hendes respons på mig, at jeg blev utydelig for hende.
Indledningsvist var jeg i sorg over, at jeg måtte vælge en mere bisset version af mig (en version jeg hverken ønsker eller bryder mig om), en rolle der virkede mere dominerende end jeg kunne finde frem inde i mig selv. Jeg er stadig overrasket over hvor stort et vovestykke det var, at skrue op for mig selv -uden at være sur.
Jeg husker følelsen af at være et stort spørgsmålstegn - jeg anede ikke hvordan jeg skulle gøre det, det var en knap der ikke fandtes i mig.
Jeg har set over tid, at hesten stadig hjælper mig med at forstå flere og flere brikker af den her meget lille -men ganske afgørede - detalje.
Og bedst som jeg tror at NU kan jeg, så kommer der et tvist mere.
DET og meget mere, taler jeg ind i med indsigt, og formentlig også energetisk hjælp og forståelse til det sensitive menneske, der udfordres på grænser.